Her vil du kunne læse om Midtfyns Venstres aktiviteter, se hvem der er i bestyrelsen mv.
Midtfyns Venstre er en lokal vælgerforening under kommuneforeningen Venstre i Faaborg-Midtfyn. På Venstre i Faaborg-Midtfyns hjemmeside www.vifm.dk vil du kunne se mere om kommuneforeningen, Venstres politikere i kommunalbestyrelsen, arrangementer mv.
![]() |
Vi skal satse på det hele menneske i uddannelserne (Kronik i Fyens Stiftstidende d. 23. august 2011)
Uddannelse og dannelse
Hvad skal Danmark og danskerne leve af i fremtiden?
Vi politikere har mange bud, men det er svært at spå ? specielt om fremtiden. Fortsat dansk fremgang i velstand og beskæftigelse forudsætter dog en ting. At vi er konkurrencedygtige.
Konkurrencedygtighed er en kompleks størrelse, men i Danmark kræver det primært en indsats indenfor tre områder. Politikerne skal levere gode rammevilkår for erhvervslivet, hvilket ikke mindst kræver styr på de offentlige finanser, lønmodtagerne skal levere løntilbageholdenhed og endelig skal landets virksomheder øge indtjeningen gemmen innovation og øget produktivitet.
Vejen til at vores virksomheder og vores samfund bliver mere innovativt og produktivt går gennem uddannelse ? det er alle enige om. Mit kernebudskab i denne kronik er imidlertid, at vi fortsat skal turde styrke og udvikle det hele menneske og ikke kun den enkeltes faglige færdigheder, hvis vi vil være en konkurrencedygtig nation i fremtiden. Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd.
Med uddannelse mener jeg tilegnelsen af konkrete kundskaber og færdigheder. Med dannelse mener jeg alt det andet vi skal lære for at begå os på jobbet, i samfundet og i livet. Det er evnen til at være opmærksom, evnen til at opfatte og tilegne os tanker og ideer, evnen til at tænke nyt og dømme selvstændigt ? til at være kritiske og ikke mindst drivkraften til at ville noget.
I den globale konkurrence tror jeg på, at nøglen til dansk succes ligger i, at vi fortsat satser på at videreudvikle vores egne styrker fremfor at kopiere konkurrenternes.
Når vi konkurrerer med et land som eksempelvis Kina, så er det to grundlæggende forskellige kulturer og samfundssystemer, der konkurrerer. I Kina hylder man det kollektive ? det centralistiske ? mens vi i Danmark hylder det individuelle ? det decentrale. I det danske samfund ligger styrken i, at vi er forskellige og at vi alle hver især har friheden til at følge vore drømme og personlige mål. I et centralistisk samfund er dette nærmest to samfundsskadelige dyder, der nærer kilden til uro og oprør.
I det danske samfund kan vi godt blive lidt imponerede og pressede over eksempelvis asiaternes disciplin og resultater på skolebænken. De hænger virkeligt i og er opsatte på at øge deres levestandard. Omvendt ved vi jo godt at nytænkning og dynamik ikke kommer alene af at terpe konkrete færdigheder. Udvikling kommer også af slippe den enkeltes tanke og initiativ fri, samtidigt med at vi fremmer de sociale kompetencer, så vi evner at samarbejde med dem, der er forskellige fra os selv og med mennesker, der har andre kompetencer end vores egne. Det er det vi kan i vores samfund. Det er vores styrker.
Det danske skole- og undervisningssystem er unikt og i høj grad tilpasset vores kultur og samfundsmodel. Alligevel bør vi se på, hvilke tilpasninger og hvilken nytænkning, der understøtter og videreudvikler vores konkurrencemæssige styrker.
Udfordringen er at udvikle vores skole- og uddannelsessystem, så vi får alle kompetencer og talenter i spil. Alle skal udfolde sit fulde potentiale. Det formelle uddannelsessystem, de såkaldte kompetencegivende uddannelser er i dag ikke alt for gode til at sikre at dette sker. Meget talent går tabt simpelthen fordi det ikke værdsættes. Tænk hvis vi havde en skoleform, hvor vi kunne dyrke den enkeltes talent og fra den platform understøtte elevens motivation til at tilegne sig de nødvendige faglige færdigheder.
Den gode nyhed er, at sådan en skoleform har vi allerede i dag ? Efterskolen.
Vores Efterskoler er et fantastisk tilbud. Her har eleven i særlig grad mulighed for at dyrke netop de særlige styrker og interesser han eller hun har. Her kan selvværdet bygges op og man har et ekstra år til at få den nødvendige modenhed og det ekstra mod, der skal til at tage fat på en ungdomsuddannelse.
Landets højskoler er et unikt frirum, hvor vi som mennesker i fællesskab med andre kan udforske og udvikle de sider af os selv som ikke lige måles og vejes på en karakterskala. Sider som ikke desto mindre er væsentlige, når vi senere skal fungere og opretholde et drive og engagement, der skaber resultater på jobbet, eller i lokalsamfundet, hvor vi bor.
Efter- og højskolerne er imidlertid under pres, når man fra begge sider af det politiske spektrum, så ensidigt fokuserer på at få de unge hurtigt igennem uddannelsessystemet. Den politik er forkert og for kortsigtet. Vi skal fortsat turde satse på at få hele mennesker ud på arbejdsmarkedet. Mennesker der er åbne overfor andres skæve ideer. Mennesker der mestrer team-samarbejde.
Et tættere samspil mellem vores såkaldt kompetencegivende uddannelser og vores efter- og højskoler virker som helt oplagt at satse på, når vi i fremtiden skal styrke vores konkurrencekraft ved at få alle kompetencer og talenter i spil. Højskolerne kan oplagt også spille en central rolle i fremtiden, når vi taler om livslang læring.
Uddannelse nævnes ofte som en af de væsentligste forudsætninger for fremtidig vækst og velstand. Min påstand er imidlertid, at i vores samfund skal vi ikke bare satse på uddannelse, men på at uddannelse og dannelse går hånd i hånd. Hvad nytter det at have en høj faglighed, når det vi i virkeligheden konkurrerer om er at få sat fagligheden/ vores viden i spil på en innovativ og ny måde? Vi skal erkende, at i et land med frihed og folkestyre, så er forudsætningen for, at vi kan klare os i konkurrencen med andre lande og andre samfundssystemer, at danskerne fortsat ? og i endnu højere grad ? tager et personligt ansvar, tror på sig selv, ejer evnen til at danne sin egen frie mening, ser værdien i forskelligheden, værdien i fællesskabet, evner at samarbejde og ikke mindst har lysten, fantasien og energien til at sætte noget i gang.
Udover at jeg ikke er i tvivl om, at Danmark kan blive konkurrencedygtig igen uden, at vi skal give slip på vores værdier og levestandard, så vil vi også kunne fastholde positionen som verdens lykkeligste folk. Mennesker trives nemlig bedst i frihed og når vi får mulighed for at udnytte vores evner og udfolde vores fulde potentiale.